PLANLAGT KEJSERSNIT

Skal du have planlagt kejsersnit er der flere ting, du kan gøre for at få en god fødselsoplevelse. Vi arbejder med nogle af de samme teknikker som til den naturlige fødsel, nemlig hvordan du kan skabe forbindelse med din baby gennem vejrtrækning og visualisering, og vi hjælper dig til at skabe den rette stemning omkring fødsel gennem brug af dufte, lys og lyd. Din baby skal stadig bades i oxytocin akkurat som ved den naturlige fødsel. Vi forbereder dig mentalt på at modtage dit barn, og på at tackle mulige udfordringer med amning og tilknytning.

To vigtige elementer i din kejsersnitfødsel er

  • Din oplevelse - masser af oxytocin og mental forberedelse

  • Babys sundhed - hud-til-hud og sund tarmflora


De gode fødehormoner og kejsersnit

Ved planlagt kejsersnit bliver du mor før din krop og baby selv har sagt 'klar'! De hormoner, der sætter den naturlige fødsel i gang produceres ikke automatisk og du kan derfor møde udfordringer med fx amning og tilknytningen til dit barn. Mange føler sig snydt for fødslen efter et kejsersnit. Men det er muligt at komme styrket gennem et kejsersnit. Vi forbereder  sammen et kærlighedsfyldt og roligt hud-til-hud-kejsersnit, så du og din baby får den bedste start på livet sammen udenfor maven.


Hud-til-hud kejsersnit

Den første time i en babys liv er den allervigtigste i forhold til tilknytning mellem jer og etablering af amning. Derfor skal baby så vidt muligt direkte op til dig sådan som man gør ved den naturlige fødsel. Hud-til-hud foregår på den måde at baby kommer direkte op på moders bryst/mave, og bliver løftet over det klæde, der skiller dig fra selve operationen. Sådan at baby kommer ‘den rigtige vej’ op til dig, og ikke først kommer på lægens bord. Klædet kan sænkes under hele operationen, så du kan se baby så hurtigt som muligt. Man kan ikke se selve operationssnittet, da det ligger bag den store mave. På den måde hjælpes den naturlige udskillelse af oxytocin - ved synet af dit barn - til at knytte jer til hinanden.


Walk the baby out

Nogle steder er man så småt gået i gang med at praktisere en mere ‘naturlig’ form for kejsersnit, hvor man så vidt muligt lader baby krænge sig ud gennem operationssnittet selv. Baby får naturligvis lidt hjælp af fødselslægen undervejs, da presseveerne ikke er der til at skubbe, men når hovedet er ude, kan baby faktisk selv komme ud, hvis man giver livmoder og bindevæv et par minutter til at respondere på babyer egen vejrtrækning, der går igang når hovedet er ude. Babys gråd forløser skuldrene og herefter arme og resten af kroppen. Se et ‘walk the baby out’-kejsersnit her:

https://www.google.com/amp/s/www.fatherly.com/news/watch-baby-deliver-himself-via-natural-cesarean/amp/


Styrk din kejsersnit-baby

Babys vej gennem fødekanalen har stor betydning for dets helbred på længere sigt. Babys krop får ikke de rette tryk på vejen gennem mors bækken, og heller ikke de nødvendige bakterier, der skaber en sund tarmflora. Amning kan give din baby rigtig meget med på vejen, og med vaginal swabs kan du dog give din baby lidt af dét, den havde fået ved naturlig fødsel. Vi hjælper dig med at komme så tæt som muligt på den naturlige fødsel.

Læs om Microbirth her: http://microbirth.com

https://www.sciencenews.org/blog/growth-curve/should-c-section-babies-get-wiped-down-vagina-microbes


Pleje af dit ar

Det er helt forskelligt hvordan kvinder har det med deres kejsersnit-ar. For nogle er det en dejlig påmindelse om fødslen, for andre er associationerne ikke så rare, og man kan have svært vedas røre ved det. Det er dog rigtig godt at få aktiveret både fysisk og følelser i området igen. Når der fortages kejsersnit skæres nervetrådene i området over, og disse trådes forbindelse til din hjerne skal genoprettes. På den måde vil du lettere komme af med den følelsesløshed, der kan opstå i området, og som ikke nødvendigvis forsvinder af sig selv. Det kan også hjælpe dig til at slutte fred med den del af din krop, som du måske ikke til at starte med er så glad for.

  1. Lad de selvopløselige tråde arret er syet med forsvinde. Efter ca en uge vil de plastre eller strips, der holder arret sammen begynder at falde af og kan hjælpes lidt på vej under et varmt bad eller med lidt olie.

  2. Når stingene er væk og arret er godt igang med at hele, kan du begynde at massere det blidt. Start med små cikelbevægelser med en finger, evt uden på tøjet til at starte med. Her kan du også starte med at bruge en olie til heling og pleje af arret. Vi laver vores egen økologiske kejsersnitolie, som du får som en del af forberedelsen.

    Vores Manna Kejserindeolie består af udtræk af muskatsalvie, neroli og rose, prikbladdet perikon (Sct Johns Wort), kæmpenatlysolie og hvedekimolie. Disse olier hjælper huden med at hele ved bl.a. at stimulere blodgennemstrømningen i området. Hvedekimolie har et naturligt indhold af e-vitamin, der er essentielt til heling af sår og år.

  3. Når du er blevet fortrolig med følelsen af berøring kan du forsætte med at ‘nive’ huden omkring arret. Brug begge hænder og tag stille og roligt fat i huden mellem to fingre og lirk huden lidt op og ned og frem og tilbage hele vejen rundt. Vi guider dig selvfølgelig til den optimale massage af de ar.

Vi sammesætter forberedelsen efter dine behov og ønsker.

IMG_0852.JPG

GRAVID MED TVILLINGER

Gravid med tvillinger? Hvilke udfordringer møder du under graviditeten og hvordan skal fødslen forløbe? Bliv forberedt til fødslen og livet som tvillingemor.

Som gravid med tvillinger vil du møde mange retningslinjer i forhold til din fødsel. Din krop vil være hårdere belastet end, hvis du bar på et enkelt barn, og du kan derfor gå tidligere på barsel. Mange tvillinger fødes for tidligt og det gælder derfor om, at passe på sig selv. Du vil måske blive tilbudt igangsættelse eller rådet til kejsersnit. Få råd og støtte til den mest naturlige fødsel med tvillinger.