HAR DU FØDT VED KEJSERSNIT?

VBAC - Vaginal birth after cesarean

Manna Fødsel arbejder med gravide, der har udfordringer i forhold til den naturlige fødsel, fx tidligere kejsersnit. Uanset komplicerede forhold er det muligt at få en god og styrkende fødselsoplevelse, og langt de fleste føder uden problemer vaginalt efter kejsersnit.

Nogle er overbevist om at de skal føde naturligt efter et kejsersnit, mens der hos andre melder sig mange spørgsmål og tvivl - kan min krop ‘finde ud af’ at føde? Ender det på samme måde igen? Kan man føde hjemme efter et kejsersnit? Kan jeg føde i vand efter kejsersnit? Uanset hvor du selv står vil du med stor sandsynlighed mødes af mange fordomme og holdninger fra sundhedssystem, familie og venner.

Angst for at føde efter tidligere kejsersnit er desværre ikke ualmindeligt. Kvinder har mistet troen på at deres krop kan føde efter akutte kejsersnit. Ofte har de været igennem en fødsel præget af en række indgreb, der tilsidst ender i kejsersnit - fx igangsættelse, ve-drop, epiduralblokade. Et indgreb kommer sjældent alene og mange gange har det forstyrret din krop og/eller din baby i det naturlige arbejde, at der opstår komplikationer eller ligefrem kritiske situationer, hvor kejsersnit er sidste løsning. Du KAN arbejde med din angst og vinde din fødeglæde tilbage.

Personlig erfaring med VBAC og hjemmefødsel efter kejsersnit gør os i stand til at guide dig gennem junglen af myter og fakta omkring VBAC, og komme tættere på den naturlige fødsel på dine præmisser.

Som fødselspraktikere tager vi ingen medicinske beslutninger og valget er altid dit - jo mere viden du har, jo bedre kan du træffe de rette beslutninger. Vi giver dig al den viden, du har brug for på vej til din VBAC. Vi vil gøre alt for at styrke din tro på egne evner, og mest af alt vil vi holde rummet for dig, så din krop kan gøre det, den er bestemt til.

VBAC fødselsberetninger:

https://yojo.dk/viden/en-smuk-vbac/

http://www.frejamaynovember.dk/blog/blog/2018/05/15/hjemmefoedsel-efter-kejsersnit-er-min-foedeberetning

https://www.mannabirth.com/mannablog/2021/3/15/free-your-birthnbsp-fra-akut-kejsersnit-til-uplanlagt-freebirth-maries-historie

Og min egen historie: https://rss.com/podcasts/birthtalkpodcast/219902/

water-birth759.jpg