PROM (prelabour rupture of membranes) eller 'vandafgang uden veer'. Hvad er det egentlig? Hvornår er det 'uden veer'?
Manna Fødsel har oplevet dette fænomen tre gange inden for tre måneder i Manna-regi. Det er ikke så lidt, når man tænker på, at kun 8 % af alle fødsler starter med vandafgang. Når vandet går, starter veerne ofte indenfor kort tid. Hvad er kort tid? Hvornår er det ikke længere kort tid siden vandet gik? Hvornår rammer du en 'vandafgang uden veer'?
Det afhænger helt af øjnene, der ser.
I Danmark ser de fleste hospitaler gerne, at du har født inden 24 timer efter vandafgang. Du vil blive tilbudt antibiotika, fordi der er en forhøjet risiko for infektion jo længere tid, du går rundt med et hul i forsterhinden. En infektion vil kunne gøre dit barn sygt. Du vil blive tilbudt igangsættelse efter – nogle steder – 6 timer. Så skønner man, at du har født inden de 24 timer efter vandafgang. Men hvor stammer tallene fra? Hvorfor lige 24 timer? Hvor lang tid går der før, der kommer bakterier op igennem skeden og ind i et lille hul et eller andet sted i fosterhinden? Lyder det ikke som om, der er ret lang vej?
Forældede retningslinjer?
Den skrappe regel, som danske hospitaler kører efter stammer fra undersøgelser lavet i USA i 50erne og 60erne! Her fandt man ud af, at det nedbragte dødeligheden blandt nyfødte, hvis kvinden fødte indefor 24 timer. MEN: Dengang var svangreomsorgen en helt anden, og brugen af antibiotika i forbindelse med vandafgang ikke særlig udbredt. Undersøgelserne skærer desuden fødende over en bred kam: Det fremgår derfor heller ikke, hvor mange af de fødende, der i forevejen havde en streptokokker-infektion, og der skelnes ej heller mellem kvinder der modtog pleje, og kvinder som ikke blev tilset.
Dvs: Når vi taler om 24 timer har vi ikke med i overvejelserne, at danske kvinder faktisk testes for GPS – streptokokkerinfektion, at vi scannes og får kørt hjertelydskurver, at kvinder i dag er langt mere informerede, og at svangreomsorgen i det hele taget er mange mange gange bedre i dag – også i Danmark. Derfor holder denne håbløse tidsfrist på 24 timer ikke længere.
Læs om hele den amerikanske undersøgelse af PROM eller vandafgang uden ledsagende veer her: https://evidencebasedbirth.com/evidence-inducing-labor-water-breaks-term/
Kloge hollændere
Til sammenligning kan man vende blikket mod Holland, hvor en vandafgang uden veer behandles således: Din graviditet fortsætter uhindret, du afventer spontan fødsel som intet var hændt. Du følges tættere, men det er alt. Vi kender en hollandsk kvinde, hvis vand gik i uge 36 – hun ventede, og fødte helt normalt i uge 39+. Fostervandet dannes hele tiden påny, så selvom vandet siver, ligger din baby ikke og tørrer ud derinde.
Men hvorfor ikke bare sætte folk i gang, så de kan få de babyer ud?
Fordi det selvfølgelig er meget bedre, at føde naturligt, så du kan arbejde med dine veer og bruge kroppens naturlige smertelindring og din vejrtrækning, at lade kroppen gå i gang af sig selv, og får en baby ud, der rent faktisk er klar til verden, at undgå antibiotika, der ødelægger de gavnlige bakterier, du har i tarmene, og som skal gives videre til dit barn ved fødslen...
Ifølge dsog (Dansk Selsskab for Obsteritik og Gynækologi) går 68% af danske kvinder med PROM i spontan fødsel indenfor 24 timer og 95% indenfor 72 timer. Det angives, at 50% af førstegangsfødende og 70% af flergangsfødende har født indenfor et døgn.
Sid på dine hænder
foto: Kirstine Autzen
Noget af det sværeste for det moderne menneske er at vente. Også for sundhedspersonale er dette en sjælden dyd. Ved vandafgang får du mulighed for at træne denne kompetence!
Jeg ville ønske, at man i stedet for med det samme at tale igangsættelse, lod den gravide vente i ro og fred på sing fødsel. Hvorfor ikke lade hende tage sin temperatur jævnligt, lade hende holde øje med fostervandets farve og lugt? Lære hende andre indikationer på, at der kunne være tale om en infektion? Lade hende blive derhjemme, hvor det kun er hendes egne bakterier, der florerer (når hun først kommer på hospitalet begynder det at blive kritisk hvad angår bakterier og infektion). Lade være med at undersøge hende vaginalt, hvilket er noget, der virkelig forhøjer risikoen for infektion.
Når truslen om igangsættelse og advarsler om infektion og sygdom hænger over hovedet på den fødende bliver det kun endnu sværere at etablere veer. Stress og adrenalin er som bekendt veers værste fjende.
Vores ene MANNA fødsel i august, havde vandafgang, uden veer (de føste mange timer). Grundet travlhed på Hvidovre Hospital den dag, kunne hun dog ikke blive sat i gang (...så var det måske ikke mere vigtigt)? Veerne startede ca 12 timer efter vandafgang, og 12 timer derefter, var barnet født. En sund og rask lille pige, og en stolt og stærk moder, der kom gennem sin fødsel med egne veer, med fokus på sin vejtrækning. Hvor var det dog heldigt, at hun fik lov til at klare dette med sin egen krops styrke! Her ungik systemet endnu en potentiel ulykkelig mor, der blev presset ind i moderskabet grundet nogle muligvis forældede retningslinjer.
Styrk fosterhinden med c-vitamin
Du kan styrke dine fosterhinder med et tilskud c-vitamin (100 mg pr dag) – den rette dose kan mindske risikoen for vandafgang før baby er klar til at komme ud. C vitamin har nemlig betydning for dannelsen af bindevævsfibre, kollagen. Kollagen er det mest udbredte protein i kroppen, og er afgørende for styrken af alt støttevæv. Det er vigtig dog, at du kke får FOR meget c-vitamin.
Læs undersøgelserne af c-vitamins betydning og dosering her:
http://www.cochrane.org/CD004072/PREG_vitamin-c-supplementation-pregnancy
http://www.vitaviva-info.com/da/helselitteratur/rettidig-fodsel-med-c-vitamin