En gang imellem popper vores gamle blogpost om LANGVARIG VANDAFGANG op rundt omkring på fx facebook. Det er dejligt stadig at kunne dele vores tanker om netop det emne.
For kvinder der allerede har født med en langvarig vandafgang som intro, kan tanken om det samme scenarium være skræmmende: Skal man nu sættes igang, skal man have ve-drop, skal man have antibiotika hver fjerde time? Bindes til drop og overvågning: Gøres til patient i de sidste afgørende timer af en måske ellers ukompliceret graviditet?
Vi har allerede skrevet lidt om, hvordan man kan forholde sig til vandafgang - nemlig tålmodigt at vente på veer. At man kan forbygge ved at spise c-vitamin og at det måske sket ikke er SÅ farligt. som vi går og tror.
Men hvad kan man gøre mens man venter på veerne?
OXYTOXIN:
Det allervigtigste er at stimulere sin egen oxytocin-produktion. Kærlighedshormonet, som også er det der skaber orgasme, og som forhåbentlig var tilstede i en eller anden form da din baby blev produceret.
Byg hule, gør det rart og hyggeligt, luk ned for de bekymrende tanker på alle tænkelige måder. Du skal i kontakt med din krop og væk fra din hjerne, der må vil spekulere og udtænke løsninger. Læg telefonen, facebook-forum og alt det andet online væk. Har du en kæreste ved hånden er al nus, kys, massage, stryg, kærtegn, sex, stimulering af brystvorter, måder at skabe oxytocin på. Du ved selv bedst, hvad der gør dig allermest tryg, varm og afslappet. Det er der du skal hen.
REBOZO:
Rebozo er massage med et langt tørklæde. Rebozo betyder sjal på spansk, og kommer fra Mexico, hvor det bruges flittigt at jordemødre. Rebozomassage er en vuggende massage, der aktiverer det parasympatiske nervesystem: Det fremmer kroppens ro - og hvilesystem og øger dermed frigivelsen af oxytocin. Alt efter hastighed og styrke kan massagen bruges til ren afslapning, afspænding af muskulaturen i omkring bækkenet, til understøttelse af barnets rotation gennem fødselskanalen og stimulere veer.
AKUPRESSUR, ZONETERAPI OG AKUPUNKTUR:
Alle arbejder med meridianbanerne i kroppen, og har rødder i kinesisk og taoistisk filosofi, og er anerkendte behandlingsformer. Ved at stimulere forskellige punkter på kroppen genoprettes ubalancer i forskellige organer. Mange jordemødre kan i dag lave modningsakupunktur og akupressur og zoneterapi kan man selv eller partner lave.
De vigtigste punkter:
SP6 - må ikke laves før uge 37
Fire fingre (det er vigtigt at måle med sine egne fingre, de passer til benenes proportioner) over knoglen på indersiden af benet.
Livmoderpunkt - må ikke laves før uge 37
Indersiden af hælen. Massér hele indersiden af hælen, så vil du også ramme blærepunktet, som også har godt af et lille tryg, når man er gravid.
Givslip-punktet (L.I.-4) - må ikke laves før uge 37
Mellem pege og tommelfinger. punktet ligger dybt, så man må gerne trykke lidt til.
HOMØOPATI
Der findes forskellige homøopatiske lægemidler der sættes i forbindelse med manglende eller svage veer. Homøopatisk medicin er ikke sådan at trække op af hatten, og findes som udgangspunkt ikke på de danske hospitaler. Men nogle doulaer benytter sig af det - det gør vi på MANNABIRTH, og vi har også haft gode erfaringer med det. Det er vigtigt at have kendskab til homøopati og at kigge på den enkelte gravide. Vi har været på miniuddannelse hos homøopat Mette Mitchell (Homøopat fra Centre for Homeopathic Education i London).
Caulophyllum og Gelsemium kan begge virke på ineffektive og svage veer.
Kig evt på homøopat Mette Mitchells kurser:
https://mettethehomeopath.simplero.com/products/73503-Homoeopati-til-din-foedsel
Hvis man ønsker at bruge homøopati og sætte sig ind i de forskellige gavnlige virkninger både før, under og efter fødslen kan man købe et Childbirth Kit her:
https://www.helios.co.uk/shop/childbirth-kit
ÆTERISKE OLIER
Både dufte og massage med æteriske olier kan påvirke kroppen positivt under fødslen. Æteriske olier kan måles i blodet efter blot 30 sekunder efter at det er påført huden. Olierne og deres dufte påvirker vores limbiske system, også kaldet ‘den emotionelle hjerne’ eller ‘følelseshjernen’. Denne del af hjernen beskæftiger sig med de strategier vi bruger for at holde os i liv - at spise, at kunne kæmpe/flygte, at forplante os, vores seksualitet og yngelpleje og omsorg. Olier er derfor noget af et af de mest oplagte hjælpemidler under fødsler.
Særlige olier kan fremme livmoderens arbejde, dens evne til at trække sig sammen og lave veer. Andre olier virker afslappende og beroligende, andre igen kan give energi og en ‘second wind’ under fødslen. Man kan bruge olierne under massage, smertelindring til at dufte til eller til at diffusere, så de fordamper og spreder duft i rummet.
Vær opmærksom på at rene æteriske olier skal blandes med en grundolie, som f.eks fraktioneret kokosolie eller mandelolie, de fleste kan ikke puttes direkte på sensitiv huden. Sæt dig grundigt ind i oliernes egenskaber. Køb olier af god kvalitet, så de er så rene som muligt.
Salvie er en god olie, når det gælder livmoderens arbejde.
I MANNA arbejder vi med forskellige olieblandinger, der kan støtte før, under og efter fødslen. Vores MANNA RELIEF-blanding indeholder bl.a. Salvie til fremgang og naturlig igangsættelse.
Du kan købe en MANNA RELIEF OLIE til 250 kr hos os: kontakt info@mannafødsel.com
Andre steder at handle olier:
https://www.urtegaarden.dk/aeteriske-olier
NATUREN
Gå en lang tur i naturen, mærk din krop, skab kontakt til dit ufødte barn uden forstyrrelser. Undgå #SoMe og andres skræmmehistorier.
B.R.A.I.N
Brug BRAIN-metoden, hvis du er i tvivl om de tilbud du stilles overfor på hospitalet. Find den her: https://www.mannabirth.com/downloads